UDLEJET LEJLIGHED
Diverse
Når en ejendom har været (eller er) udlejet, er det vigtigt at man får en erklæring fra tidligere lejer på, at denne ikke har tilbagebetalingskrav i.h.t. lejeloven. Det fremgår af Lejelovens § 7, at ” Lejeres rettigheder efter reglerne i denne lov er gyldige mod enhver uden tinglysning. Det samme gælder aftaler om forudbetaling af leje, indskud, depositum el. lign., når disse beløb tilsammen ikke overstiger et halvt års leje. Ved lejeforholdets ophør skal lejerens krav efter 1. og 2. pkt. være gjort gældende ved sagsanlæg inden 1 år fra ophørstidspunktet.” Det er derfor ikke nok, at sælger indestår for tilbagebetaling, idet sælger – hvis denne er i ond tro – blot vil kunne lade være med at betale et eventuelt krav og dette vil derfor ”hænge” på ejendommen og dermed de nye ejere.
Erklæring fra lejer (er fraflyttet)
Erklæring fra lejer (endnu ikke fraflyttet)
Link til lejeloven
UDLÆNDINGES ERHVERVELSE
Diverse
Ifølge Erhvervelsesloven, skal alle udlændinge, der ikke har boet i Danmark i minimum 5 år, indhente Civilstyrelsens (tidligere Justitsministeriet) tilladelse til at erhverve fast ejendom. Der er dog en række undtagelser hertil, f.eks., hvis der er tale om borgere fra et EU- eller et EØS land, der arbejder eller studerer i Danmark. Det er derfor vigtigt i rådgiverskrivelsen, at der indsættes forbehold for opnåelse af Civilstyrelsens godkendelse. Svartid er normalt 4-6 uger. (danskere der har været i udlandet (med flytning af adresse) inden for de seneste 5 år, skal have frase i skødet, da dette ellers vil blive afvist. (Tinglysningsretten kører købers cpr nr. op mod folkeregisteret. Husk derfor altid, at spørge køberne omkring dette) Man kan bruge følgende formularer til indhentning af tilladelse.
Skema erhvervelse helårsbolig
Skema til erhvervelse sekundær bolig
Skema til brug ved udlændinges erhvervelse
Link til Erhvervelsesloven
OLIETANKE
Diverse
Der er stor forskel på behandlingen af sagerne, når der er tale om aktive og inaktive olietanke, herunder ligeledes om der er tale om overjordiske eller nedgravede olietanke. For det første er det vigtigt, at slå fast, at oplysningerne i BBR ikke kan anses at have juridisk gyldighed, idet kommunerne ikke eftertjekker en eventuel sløjfning af en nedgravet olietank.
For det andet, kan man ikke (hverken som køber eller sælger) forsikre sig mod en eventuel forurening fra en nedgravet olietank. Grunden til at man ikke kan dette er, at i stort set alle forsikringer, herunder både udvidede ejerskifteforsikringer og sælgeransvarsforsikringer, er krav om at der skal komme et påbud fra kommunen om oprensning, før forsikringsselskabet vil dække.
Der vil i praksis aldrig komme et påbud fra kommunen, da kommunerne ikke har hjemmel hertil. Det eneste der vil ske er, at ejendommen vil blive registreret som forurenet. Det er derfor ekstremt vigtigt, at man tager forbehold for boreprøver eller korrekt dokumentation vedr. sløjfningen, når der er tale om en nedgravet olietank.
Køberne skal ALTID orienteres om dette – gerne i mødereferatet.
Såfremt der skal laves sløjfningsattest eller boreprøver, kan enten Fensmark eller A. A. Service kontaktes – se nedenstående link:
https://aaservice.dk/ – https://fensmark.dk/
Skøder
Diverse
Såfremt der er tale om sælgerberigtigelse, skal du altid bede om skødeudkast til godkendelse, før dette sendes til køber. Der er nedenfor indsat tjekliste til brug for tjek af skøder. Vær altid opmærksom på evt. frase I skødet, hvis køber har været udrejst.
REFUSIONSOPGØRELSER
Diverse
Såfremt der er tale om sælgerberigtigelse, skal du altid bede om udkast til refusionsopgørelsen til godkendelsen, før denne sendes til køber. Der er nedenfor indsat tjekliste til brug for tjek af refusionsopgørelser. Vær opmærksom på, at der ALTID skal fremsendes kvitteringer for betaling af alle poster på refusionsopgørelsen. Derudover kan der være lavet individuelle aftaler omkring beløb, der skal medtages – tjek derfor altid købsaftalen
TESTAMENTE
Diverse
Som køberrådgiver har du et ansvar for, at rådgive køberne omkring udarbejdelse af bade testament og samejeoverenskomst. Ugifte samlevende arver IKKE hinanden, hvorfor dette bør nævnes på mødet. Såfremt den ene part erlægger en større udbetaling end den anden part, er det ligeledes en god ide, at orientere om muligheden for udarbejdelse af samejeoverenskomst. Sæt dig derfor gerne ind i de typiske arveretlige situationer nævnt i dokumentet nedenfor. Henvis altid til en advokat, hvis du ikke føler dig tryg i rådgivningen.
DIVERSE STANDARDER
Diverse
På denne side har jeg samlet forskellige standarder, som forhåbentlig kan lette din hverdag en smule.
Sagsgang rene berigtigelser
Hvad dækker en ejerskifteforsikring?
Køb adgang til alle dokumenter på siden
Ved et medlemskab til Aforma Plus, får du adgang til formularer til brug for køberrådgivning. Formularerne på hjemmesiden vil løbende blive ændret og opdateret, så de stemmer overens med gældende regler og lovgivning. Det er derfor en god idé, at holde sig ajour på aformaplus.dk
AFORMA PLUS
Aforma Plus giver dig adgang til en række værktøjer, som er udviklet efter flere års erfaring til brug for køberrådgivning. Ordet Aforma kommer fra det latinske udtryk Forma, der er et udtryk for formularer.
© COPYRIGHT 2021 - AFORMA PLUS
Links
AFORMA PLUS
Aforma Plus giver dig adgang til en række værktøjer, som er udviklet efter flere års erfaring til brug for køberrådgivning. Ordet Aforma kommer fra det latinske udtryk Forma, der er et udtryk for formularer.
© COPYRIGHT 2021 - AFORMA PLUS
Links